Brobygning og introkursus på Frederikssund Gymnasium

Brobygning for skoleelever

Brobygning for 10. klasser og introkursus for 8. klasseelever giver skoleelever mulighed for at følge undervisningen på Frederikssund Gymnasium og være med i det undervisningsmiljø, som måske kan blive din fremtid enten som gymnasie- eller HF-elev. Undervisningen vil være varieret og tage udgangspunkt i, hvad vi kan tilbyde af fag. Som 10. klasseelev kommer du på besøg over flere dage og vil få både studievejledning om gymnasiet, komme ud og følge den rigtige undervisning og få undervisning af en gymnasielærer. Du vil derfor opleve stor variation i din dag på gymnasiet.       

Når du besøger os som brobygger på Frederikssund Gymnasium, så husk:

  • at møde i kantinen senest kl. 08:05, hvor en medarbejder vil tage godt imod dig,
  • at første time starter kl. 08:10,
  • at sidste time senest slutter kl. 13:40,
  • at de fag, som du vil blive præsenteret for, vil være et udpluk af de fag, som Frederikssund Gymnasium tilbyder,
  • at det forventes, at du som elev deltager aktivt i undervisningen,
  • egen madpakke, hvis ikke du køber frokost i kantinen,
  • egen bærbar computer til undervisningen (hvis du har en bærbar),
  • at medbringe papir og kuglepen,
  • at have dine værdigenstande på dig og lad aldrig dine ting ligge frit uden opsyn.

Et detaljeret program udleveres første dag, du møder op. Vi glæder os til at se dig på Frederikssund Gymnasium!

Der kan forekomme ændringer i skemaet