STX er bygget op af:

  • Et grundforløb på tre måneder
  • Et studieretningsforløb på to år og otte måneder

Grundforløbet:

I grundforløbet indgår følgende obligatoriske fag:

  • Dansk 
  • Engelsk
  • Matematik
  • Samfundsfag
  • NV - Naturvidenskabeligt grundforløb
  • AP - Almen Sprogforståelse

Grundforløbet varer tre måneder. Ca. 1. november er der eksamen i NV og AP. I løbet af Grundforløbet afklares dit valg af studieretning.

Studieretningsforløbet

Et studieretningsforløb præges af 2-3 bærende fag på A- eller B-niveau som profilerer studieretningen. Derudover indeholder studieretningsforløbet de obligatoriske fag og 1-2 valgfag.

For at få en STX-eksamen skal du mindst have følgende antal fag: 

4 fag på A-niveau    - typisk 3 år    
3 fag på B-niveau    - typisk 2 år
7 fag på C-niveau    - typisk 1 år

Se eksempler på studieplaner her
Se uddannelsesmålene for STX her

Obligatoriske fag er tilpasset studieretningen

Alle studieretninger har dansk og historie på A-niveau. Men hvad du laver i timerne, kommer an på din studieretning. Hvis du f.eks. vælger samfundsvidenskabelig retning, bærer dine dansk- og historietimer præg af den samfundsfaglige vinkel.

Valgfag afhænger af studieretningen

De fleste elever har et til to valgfag afhængigt af studieretningen. Valgfag behøver ikke at være nye fag, men kan være opgraderinger af fag til et højere niveau. 

Læs meget mere om dine fremtidige studiemuligheder på adgangkortet.