Vision, mission og strategi

Vision:

  • FG vil være et gymnasium, der bygger tydeligt bro fra grundskole til de videregående uddannelser.
  • Vi vil tilbyde en undervisning, der er præget af forsøg og udvikling, høj kvalitet og variation.
  • Vi vil være ambitiøse på elevernes vegne og udfordre dem, så hver enkelt bliver så dygtig, som muligt – fagligt såvel som socialt.
  • Vi vil være et gymnasium, der på alle områder står for både almen og digital dannelse.
  • Vi vil være et gymnasium, hvor det bæredygtige element i forhold til energi og ressourcer er gennemgående i undervisning såvel som i drift af gymnasiet.
  • Vi vil være et gymnasium med et inspirerende fagligt og kreativt studiemiljø, som afspejler sig i gymnasiets faciliteter og udsmykning.
  • Vi vil være attraktive som et fagligt, kulturelt og socialt omdrejningspunkt for de unge i vores område.

Mission:

  • FG skal være lokalområdets gymnasium med et udbud af studieretninger på stx og fag på hf, som er attraktive for områdets unge.
  • Vi vil udbyde studieretninger på stx og fag på hf, som udgør en sikker vej til videre uddannelse.

Strategier:

  • FG arbejder med moderne undervisningsmetoder og variation i undervisningen, så elevernes mange forskellige læringsstile og mulighed for fordybelse bliver tilgodeset. I denne forbindelse lægges der vægt på, at lærerne får gode udviklingsmuligheder.
  • FG arbejder med en strategi for digital dannelse, som har væsentlig gennemslagskraft i undervisningen, og som har til hensigt at give gymnasiet et løft på dette område.
  • FG indgår dels i et Campussamarbejde og dels i et samarbejde med kommunens øvrige skoler med overbygningsklasser om brobygning fra grundskolen.
  • FG indgår i et samarbejde med en række videregående uddannelser på forskellige niveauer, der sikrer, at vore elever får et godt kendskab til deres videre uddannelsesmuligheder.
  • FG arbejder med udfordringer og støtte i undervisningen, idet vi er opmærksomme på den enkelte elevs personlige og faglige potentiale. Talentprogrammer udvikles i flere fag. Støtten til elever med særlige forudsætninger og udfordringer professionaliseres.
  • FG lægger vægt på lokalt samarbejde med virksomheder, museer, kommunen og andre relevante aktører, som kan være med til at gøre undervisningen mere praksisnær.
  • FG har fokus på internationalisering i undervisning og fælles foredrag for hele skolen, og vi indgår i internationalt samarbejde i forbindelse med studierejser, talentprogrammer og udvekslinger af elever og lærere.
  • FG iværksætter tiltag, der kan styrke gymnasiets bæredygtighed mhp. energi og ressourcer.
  • FG lægger vægt på, at både elever og medarbejdere oplever skolen som en demokratisk institution, hvor alle kan komme til orde og få medindflydelse.
  • FG ønsker at fastholde og styrke skolens sociale og kulturelle aktiviteter, herunder også frivilligt arbejde, så elever og medarbejdere oplever, at de får mulighed for at deltage i mange og forskellige begivenheder, som er med til at styrke sammenhold og gode traditioner på skolen.

Hørt i PR d. 24.2.2015 (og vedtaget i bestyrelsen d. 12.3.2015)