Sygdomspolitik

Frederikssund Gymnasium lægger stor vægt på at være en arbejdsplads uden arbejdsbetinget sygefravær. En fælles opmærksomhed om sygefravær fra såvel ledelse som medarbejdere skal bidrage til dette.

Frederikssund Gymnasium ønsker i størst muligt omfang at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer, og skolen lægger vægt på, at der er positiv opmærksomhed omkring fravær og tilbagekomst efter sygdom. Sygdomspolitikken har som formål at understøtte disse intentioner.

Særligt forebyggende tilbud til stress-truede lærere

For at hjælpe særligt stress-truede lærere har skolen lavet en aftale med en lokal psykolog, som bl.a. har specialiseret sig i at indgå i et samtaleforløb med personer, der udviser stress-symptomer. Skolen kan efter forudgående samtaler med en lærer således tilbyde en række samtaler med psykologen til afhjælpning af situationen.

Skolens ledelse kan ligeledes få sparring fra denne psykolog på det generelle, stressforebyggende plan.

I det følgende beskrives, hvad ledelsen og medarbejderen i øvrigt skal og kan gøre i forbindelse med sygefravær og sygdom:

Sygemelding m.v.

Det er medarbejderens ansvar at give skolen meddelelse om sygdom – også på skemafri dage. Medarbejderen skal give besked til skolens kontor/skolesekretæren så tidligt som muligt og normalt inden kl. 07.30. Gerne på telefonsvareren. Dette er af hensyn til skolens arbejdstilrettelæggelse, herunder muligheden for at skaffe vikar. Medarbejderen skal så vidt muligt oplyse om sygefraværets forventede varighed. Raskmelding til næste dag må meget gerne være inden kl.14.00 - om muligt. Medarbejderen har ikke har pligt til at oplyse om sygdommens art.

Når arbejdet er genoptaget, skal medarbejderen snarest skrive under på en tro og love-erklæring om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Skolens kontor sørger for, at blanket herom udleveres til medarbejderen. Blanketten afleveres straks tilbage i underskrevet stand, når sygdomsperioden ophører.

Hvis medarbejderen må forlade skolen i arbejdstiden på grund af sygdom, orienteres skolens kontor herom, og fraværstimerne betragtes som sygdom.

Hyppigt sygefravær

Såfremt en medarbejder ofte er fraværende på grund af sygdom og har et samlet set stort sygefravær, tager rektor initiativ til en sygefraværssamtale med medarbejderen med henblik på at klarlægge, hvorvidt årsagen til det hyppige sygefravær er arbejdsbetinget og drøfte eventuelle mulige initiativer til at afhjælpe situationen.

Det er rektor, der ud fra en helt konkret vurdering beslutter, hvorvidt en medarbejder skal indkaldes til en sådan samtale.

Udgangspunktet er dog, at rektor tager initiativ til samtale med medarbejdere der:
Har haft mere end sammenlagt 10 sygedage inden for de seneste 12 måneder eller
Har haft mere end 3 sygeperioder inden for de seneste 6 måneder.

Medarbejderen indkaldes skriftligt til samtalen og gøres samtidig bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med. Indkaldelsen til samtalen skal vedlægges en udskrift af medarbejderens sygedagsliste.

Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have udleveret kopi heraf.

Længerevarende sygdom

Skolen ønsker at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer, og vil ved en tidlig opfølgning i forhold til sygemeldte søge at fastholde medarbejdere, der på grund af langvarig sygdom eller ændringer i arbejdsevnen, ellers er i fare for at miste arbejdet.

Ved længerevarende sygdom vil rektor derfor gå i dialog med medarbejderen om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet. Spørgsmålet om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet vil bl.a. blive vurderet på baggrund af disse samtaler og i lyset af evt. modtagne lægelige oplysninger om medarbejderen. I denne forbindelse udarbejdes der en såkaldt mulighedserklæring.

Ved samtalerne med rektor har medarbejderen ikke pligt til at oplyse om sygdommens art.

Ved længerevarende sygefravær holder rektor som udgangspunkt løbende kontakt med den sygemeldte medarbejder efter nedenstående retningslinjer.

Senest efter 2 ugers sygefravær kontakter rektor telefonisk eller pr. mail den sygemeldte medarbejder for at høre, hvordan det går og om udsigten til raskmelding. Rektor laver en notits om, at samtalen har fundet sted, og notitsen lægges på medarbejderens personalesag. Alternativt lægges kopi af mailkorrespondancen med medarbejderen på personalesagen.

Efter 4 ugers sygefravær indkalder rektor skriftligt medarbejderen til en sygefraværssamtale, og gør samtidig medarbejderen bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med. Som udgangspunkt skal samtalen afholdes på skolen. I særlige tilfælde kan samtalen efter aftale foregå hos den ansatte eller undtagelsesvis afvikles telefonisk.

Formålet med sygefraværssamtalen er at få klarlagt sygdommens karakter og forventede varighed samt perspektiverne for medarbejderens tilbagevenden. Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have en kopi heraf. Rektor kan bede medarbejderen om en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring. Rektor og medarbejderen skal sammen udfylde første del af erklæringen, lægen skal udfylde den anden del. Rektor kan også bede medarbejderen om lægelig dokumentation på sygdom – en såkaldt friattest. Der kan udarbejdes en fastholdelsesplan. Oplysninger vedr. sygefravær skal videregives til kommunens jobcenter, der efter 8 ugers sygefravær skal tage hånd om den sygemeldte medarbejder.

Afskedigelse på grund af sygdom

Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald, men en medarbejder kan afskediges på grund af hyppigheden og omfanget af sygefraværet, eller hvis medarbejderen er syg, og der ikke er udsigt til, at medarbejderen inden for rimelig tid bliver i stand til at genoptage arbejdet.

Opsigelse som følge af sygefravær kan således ske, hvis opsigelsen efter en konkret vurdering er rimeligt begrundet i medarbejderens eller skolens forhold. Der kan her bl.a. lægges vægt på, hvor belastende sygefraværet er for skolens drift, om sygdommen er foranlediget af arbejdet og længden af fraværet sammenholdt med den ansattes anciennitet. Af betydning kan også være sygdomsmønsteret og oplysninger om mulighederne for snarlig genoptagelse af arbejdet, risiko for tilbagefald osv.

Hørt i MIO d. 27.2.2014, og i PR d.3.3.2014